[go: up one dir, main page]

Gam, i nordisk folketradition siden middelalderen undertiden betegnelsen for en fabelagtig stor ørn eller ravn, undertiden for en grib (sv. gam) eller for en grif (sv. grip). I visen om Germand Gladensvend kaldes trolden i ørneham for "den lede gam" eller "den vilde ravn".

Faktaboks

Etymologi
Ordet gam kommer af middelhøjtysk gampilun, gabilun 'drage', fra romansk, jf. spansk gavilán 'spurvehøg'.

Symbolik

Gammens symbolfunktion i visen om Germand Gladensvend er blevet tydet særdeles forskelligt: som ung og tilfældig død, som en krigers død, som skæbnens magt og som en spaltning, hvor Germand er så moderbundet, at navlestrengen “kvæler” ham, da han skal troloves.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig