Yajurveda

Yajurveda, ‘viden om det tilbedte’, er en af de fire vedaer og dateres til omkring 1000-850 fvt. I middelvedisk tid tilhørte den adhvaryu-præstens område.

Yajurvedaen består af to dele: Den Sorte Yajurveda (skt. kṛṣṇa yajurveda) og den Hvide Yajurveda (skt. śukla yajurveda). Den Sorte Yajurveda består delvist af sektioner med offerformler (mantraer) og (lingvistisk) senere teologiske udlægninger af disse kaldet brāhmaṇa. Disse skal ikke forveksles med den litteratur som kaldes brāhmaṇaerne, da de er lingvistisk ældre. Modsat består den Hvide Yajurveda kun af mantraer. Det er muligt, at der bag de to forskellige udgaver af Yajurvedaen findes en ur-Yajurveda. Fire versioner, eller skoler, af den Sorte Yajurveda har overlevet frem til moderne tid, mens bare to af den Hvide Yajurveda. Yajurvedaens mantraer skal ikke forveksles med hymnerne fra Rigvedaen, da de er mere rituelle formularer end prisnings-hymner og desuden kunde være henvendt til andre ritualer end bare soma-ritualet. I senere śrauta-ritualer tilhørte Yajurvedaen ashvaryu-præstens domæne.

Modsat Rigvedaen, som bare indeholder hymner til somaritualet, indeholder Yajurvedaen foreskrifter for mange forskellige ritualer, heriblandt det famøse hesteoffer aśvamedha, konge-ritualer som rājasūya og menneskeofre (skt. puruṣamedha). Begge versioner låner også vers fra Rigvedaen, men visse af disse er i en mere ureguleret form, hvilket tyder på at de blev lånt ind i Yajurvedaen inden Rigvedaens standardisering.

Generelt giver begge versioner af Yajurvedaen et indblik i en anden form for offervirksomhed end de Rigvediske hymner, og indeholder information om dagliglivet i Vedisk tid såsom økonomi, sociale relationer, uddannelse og landbrug. Desværre findes der få oversættelser på vestlige sprog, og de mest kendte og udbredte oversættelser vi anvender af for eksempel Taittiriya brāhmaṇa og Śatapatha Brāhmaṇa er oversættelser fra 1800-tallets orientalister. Disse oversættelser anses dog den dag i dag stadig for at være brugbare.