Ohrid er en by i Nordmakedonien ved østbredden af Ohridsøen. Byen har 55.700 indbyggere (2002), hvoraf ca. 85% er makedonere, men med små tyrkiske og albanske mindretal. Den gamle bydel med prægtig arkitektur er omgivet af velbevarede fæstningsmure og er fredet; Sofiakirken har freskoer fra 1000-1300-tallet, Clemenskirken fra 1295 har ligeledes middelalderlige freskoer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ochrid (på albansk)
Det vigtigste erhverv er turisme, som under krigene på Balkan i 1990'erne fik et alvorligt tilbageslag. Desuden findes fiskeri, tekstilindustri samt fremstilling af kunsthåndværk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.