Fra tiden op mod 2. Verdenskrig stammer også de første maskebilleder, og den stiliserede maskes enkle stregskelet har siden været udgangspunktet for et koloristisk variationsmaleri af overvejende lyrisk karakter. Ofte er malerierne bygget op omkring to grundfarver, som i Orange objekt (1940, Statens Museum for Kunst) og Gul maske (1943, Louisiana).
Gennem Asger Jorn blev Jacobsen i perioder knyttet til bevægelsen omkring tidsskriftet Helhesten, fra 1938 til Corner & Høstudstillingen og Cobra. Med afbrydelser var han medlem af Grønningen fra 1993.
Fraregnet enkelte udsmykninger til bl.a. Hvidovre Rådhus (1957-1958) og Schæffergården (1974-1976) er alle hans malerier staffelibilleder. Jacobsen var professor ved Kunstakademiet i 1959-1973, i øvrigt som den første danske abstrakte maler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.