[go: up one dir, main page]

Gades er det antikke navn på den spanske by Cádiz. Den hed først Gadir, det fønikiske ord for 'borg'. Romerne erobrede byen i 206 f.v.t., og den blev en af de vigtigste og største byer på Den Iberiske Halvø. Denne position skyldtes en vigtig havn, et frugtbart opland, fiskeindustri og handel.

Byen blev ifølge traditionen grundlagt ca. 1100 f.v.t. som fønikisk koloni fra Tyros på en ø, der nu er landfast. Det ældste udgravede materiale stammer dog fra 770 f.v.t. Fra ca. 500 f.v.t. var byen underlagt Karthago. I Gadir lå en af de berømteste helligdomme i antikken, templet for Melkart, der i romertiden dyrkedes som Hercules.

Byen sygnede hen i 300-tallet e.v.t.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig