[go: up one dir, main page]

Faktaboks

Cheddi Jagan

Cheddi Berret Jagan

Født
22. marts 1918
Død
6. marts 1997

Cheddi Jagan var en guyansk marxistisk politiker og fagforeningsaktivist. Han var Guyanas præsident 1992-1997.

Jagan var i 1950 medstifter af People's Progressive Party, PPP. Partiet fik i 1953 flertal ved det første frie valg, og Jagan blev leder af den første valgte regering. Han vandt valget igen i 1957 og 1961, men pga. den voksende etniske polarisering overtog People's National Congress, PNC, magten i 1964. Jagan var i opposition frem til valget i oktober 1992, da PPP igen overtog regeringsmagten og han blev landets præsident.

Efter hans død blev hustruen, Janet Jagan, valgt til præsident. Hun sad i embedet indtil 1999, hvor hun trak sig tilbage.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig