[go: up one dir, main page]

tirsdag den 20. januar 2026

Havebilleder fra 19.1.

 Skriveopgaven om rhododendron er fuldført, ja i hvert fald den første. Der er stadig god tid til at lave flere, så jeg vil lige se, om I har glemt mig, eller sørge for at I ikke glemmer mig.

Mandag var det flot solskin, jeg fik billede af solopgangen, jeg må tilstå, at det er taget gennem vinduet, for det var ret koldt. Nordlys så vi også i aftes, men vi var lidt sent ude, så ingen billeder, men naboen fik billeder fra sin altan.
Søen var ellers ved at tø op, men nu er der igen is på. Under isen så vi et bedrøveligt syn, der lå en del døde frøer under isen, det var trist.
Cyklamen står stadig fint med blomster
her er det sammen med en heuchera
Græsserne set fra soveværelset, de er meget flotte, når solens stråler rammer dem
Helleborus er så småt i gang med blomstringen
også her er helleborus/påskeklokker ved at blomstre
Solen skinnede flot på huset, træerne kom med på billedet
R. edgeworthii er gemt mellem fyrregrene og træuld, vi håber, den klarer sig.
Aralien klarer kulden fint
Her en skimmia, der står 4 på stribe, denne her er rigtig fin.
Lidt fra arkivet:

Odyssey
Rørblomst
Salvie
Sankt Hans urt

R. Tinkerbird er den første rhodo, det kommer til at handle om i RhodoNyt

Rigtig god frostklar dag til jer.












fredag den 16. januar 2026

Pause og billeder fra arkivet

 For en tid er jeg ikke så aktiv på bloggen, da jeg har meldt mig til en større opgave omkring rhododendron. Det kan sikkert blive vanskeligt nok, men jeg vælger at tro på, at jeg kan finde ud af det

som nogen af jer ved, har jeg haft rigtig
mange rhododendron på Samsø
Jeg har heldigvis
rigtig mange billeder
disse er nu fra haven her på Fyn, hvor jeg også har nogle stykker.
Netop nu er der ikke meget at lave i haven, der er heller ikke mange, der følger med på bloggen, så jeg vælger at tage en pause og starte på projektet. Her følger billeder fra Samsø, jeg har mængder.











Nu har jeg foreløbig bidraget på min blog med lidt farver her i januar måned. 
Rigtig god dag - weekend - måned til jer, der ser dette. 😉💟

mandag den 12. januar 2026

Pers fødselsdag, ture og rhododendron i hans have.

 I går fyldte min yngste søn Per år, han blev 38, det var jeg også, da jeg for 38 år siden fik ham. Han har heldigvis arvet min haveinteresse, så vi har meget glæde af hinanden, selvfølgelig især om sommeren, hvor vi besøger hinandens haver og tager på ture rundt omkring, når Per har tid. Han skal jo også passe sit arbejde. 

Solen startede dagen så fint
De bor heldigvis tæt på os, så de kom til morgenmad, jeg havde bagt lækre boller.
Om eftermiddagen tog de alle ud og kælke, og fik friske røde kinder. 
Bent og jeg gik en tur ad vejen til Røde Bro
Det var flot vejr. En dejlig men kold dag - heldigvis stille vejr.


Per er som sagt haveglad som jeg, så her kommer lidt billeder fra hans have:
han er ligesom mig rhododendronnørd


flot ser det ud
1.6. var vi en tur i Humlemagasinet, der var mange fristelser
Vi var tæt på Brenderup, her besøgte vi Jas og fik trillebøren fyldt op

I december var vi i Nonnebo, hvor vi begge købte camellia. Der var nogle lækre, som vi fik tiltusket os. 
Camellia Strawberry Swirl 

Roser er vi også begge interesseret i, vi har besøgt Anton mere end en gang, men vi har ikke meget plads mere, så vi har ikke besøgt ham mere en enkelt gang sidste år.
Carl Nielsen

han er alsidig, her er han til podekursus i Rhododendronforeningen,
nogle gange er jeg med.
Ja men se nu her, han støtter også sin gamle mor, taget i marts 23, hvor balancen heller ikke var god.
Udover arbejde og ikke mindst familien, spiller han også med i
amatørteater.

Nå ikke flere billeder af ham, men dette er nu vældig godt, synes moderen selvfølgelig. Det må være fra 2023, så vi er blevet ældre, haha

Vi slutter af med et sommerbillede. 
og et af det japanske kirsebærtræ, som stod her, da vi købte huset.

Jeg har tre sønner, de er søde og opmærksomme alle tre, men Per har
arvet min haveinteresse. Fordi jeg ofte har skrevet om ham, synes jeg,
at han skulle have et særligt indlæg i anledning af, at jeg nu er dobbelt så 
gammel som ham.

Tillykke med dagen Per.

Rigtig god ny uge til jer.